Vivian/Viden/Reglerne

Må advokater bruge AI? Ja — men ansvaret følger med.

Brugen kræver en konkret vurdering af opgaven, værktøjet og oplysningerne. Tavshedspligt, databeskyttelse og faglig kontrol er tre centrale hensyn.

Viden · ReglerneOpdateret september 20266 min. læsning

Spørgsmålet kommer op på hvert eneste kontor, ofte i to versioner: den nysgerrige — "kunne vi bruge det her?" — og den bekymrede — "må vi overhovedet?" Det korte svar på begge er ja. Ingen regel forbyder danske advokater at bruge AI. Men advokater arbejder under regler, som de fleste AI-værktøjer aldrig er bygget til at overholde, og det er dér, vurderingen skal foretages.

Tre centrale hensyn

1. Tavshedspligten

Advokatens tavshedspligt følger af retsplejeloven og de advokatetiske regler og omfatter alt, hvad advokaten erfarer i sit hverv. Den forsvinder ikke, fordi et værktøj er praktisk. Taster du sagens oplysninger ind i en tjeneste, er det afgørende spørgsmål: hvem kan se dem, hvor behandles de, og hvad bruges de til bagefter? Kan leverandøren ikke svare klart på de tre spørgsmål, er værktøjet ikke egnet til klientdata.

2. GDPR

En sagsmappe er fuld af personoplysninger — ofte følsomme. Tre krav er centrale, når en AI-leverandør behandler dem på kontorets vegne:

3. God advokatskik

AI ændrer ikke ansvarsfordelingen. Arbejdsproduktet er advokatens, og fejl i det er advokatens fejl — uanset hvilket værktøj der lavede udkastet. Udlandet har allerede leveret skrækeksemplerne: sager, hvor advokater indleverede processkrifter med henvisninger til domme, der aldrig har eksisteret, fordi en chatbot havde opdigtet dem, og ingen kontrollerede. Konsekvensen er ikke, at AI er ubrugelig. Konsekvensen er et ufravigeligt krav: hver konklusion skal komme med en kilde, du kan slå op og efterprøve.

Tommelfingerreglen

Brug aldrig et AI-værktøj til klientdata, som du ikke ville lade en ekstern oversætter eller et kopibureau håndtere: uden aftale, uden kontrol med hvor materialet er, og uden at vide hvad der sker med det bagefter.

Hvor det går galt i praksis

De reelle problemer opstår sjældent, fordi nogen har tænkt sig godt om og valgt forkert. De opstår, fordi ingen har tænkt sig om:

Tjeklisten, før kontoret slipper AI løs

Seks spørgsmål til enhver leverandør. Svarene bør stå i aftalen — ikke i en salgspræsentation:

Sådan har vi bygget Vivian til de regler

Vivian er bygget til danske procesadvokater. Databehandleraftalen beskriver, hvordan klientdata behandles: PDF- og billeddokumenter sendes i oprindelig form til tekstgenkendelse hos Mistral AI. Derefter maskeres genkendte direkte identifikatorer før AI-analyse hos Azure OpenAI. Maskeringen fjerner ikke alle personoplysninger; fri tekst og oplysninger, der ikke genkendes, kan stadig identificere en person. Gennemgå derfor behandlingen og aftalegrundlaget, før I bruger egne klientdokumenter. Vivian viser kildehenvisninger, så advokaten kan kontrollere svarene. Læs mere om hvordan det virker.

Ofte stillede spørgsmål

Må advokater bruge ChatGPT?expand_more

Vurdér den konkrete tjeneste og anvendelse, før du deler klientoplysninger. Afklar tavshedspligt, aftalegrundlag, behandlingssted, adgang og brug af oplysningerne. EU-hosting og maskering er ikke i sig selv tilstrækkeligt.

Kræver GDPR en databehandleraftale for AI-værktøjer?expand_more

Ja — behandler leverandøren personoplysninger på kontorets vegne, kræver GDPR artikel 28 en skriftlig databehandleraftale. Det gælder AI-værktøjer på linje med alle andre databehandlere.

Hvem har ansvaret, hvis AI laver en fejl?expand_more

Advokaten. Arbejdsproduktet er advokatens, og god advokatskik kræver kontrol af det, der afleveres. Derfor er efterprøvelige kildehenvisninger det vigtigste enkeltkrav til et juridisk AI-værktøj.