Spørgsmålet kommer op på hvert eneste kontor, ofte i to versioner: den nysgerrige — "kunne vi bruge det her?" — og den bekymrede — "må vi overhovedet?" Det korte svar på begge er ja. Ingen regel forbyder danske advokater at bruge AI. Men advokater arbejder under regler, som de fleste AI-værktøjer aldrig er bygget til at overholde, og det er dér, vurderingen skal foretages.
Tre centrale hensyn
1. Tavshedspligten
Advokatens tavshedspligt følger af retsplejeloven og de advokatetiske regler og omfatter alt, hvad advokaten erfarer i sit hverv. Den forsvinder ikke, fordi et værktøj er praktisk. Taster du sagens oplysninger ind i en tjeneste, er det afgørende spørgsmål: hvem kan se dem, hvor behandles de, og hvad bruges de til bagefter? Kan leverandøren ikke svare klart på de tre spørgsmål, er værktøjet ikke egnet til klientdata.
2. GDPR
En sagsmappe er fuld af personoplysninger — ofte følsomme. Tre krav er centrale, når en AI-leverandør behandler dem på kontorets vegne:
- Databehandleraftale. Leverandøren er databehandler, og GDPR artikel 28 kræver en skriftlig aftale om, hvad der behandles, hvordan og hvor længe. Ingen aftale — ingen lovlig behandling.
- Overførsler ud af EU/EØS. Behandles data i tredjelande, skal der være et gyldigt overførselsgrundlag. EU-hosting er ikke i sig selv tilstrækkeligt: adgang fra et tredjeland, fx via support, kan også være en overførsel. Se Datatilsynets cloudvejledning.
- Dataminimering. Send ikke mere, end formålet kræver. Maskering kan begrænse eksponeringen, men pseudonymiserede oplysninger er fortsat personoplysninger, og fri tekst kan gøre personer identificerbare.
3. God advokatskik
AI ændrer ikke ansvarsfordelingen. Arbejdsproduktet er advokatens, og fejl i det er advokatens fejl — uanset hvilket værktøj der lavede udkastet. Udlandet har allerede leveret skrækeksemplerne: sager, hvor advokater indleverede processkrifter med henvisninger til domme, der aldrig har eksisteret, fordi en chatbot havde opdigtet dem, og ingen kontrollerede. Konsekvensen er ikke, at AI er ubrugelig. Konsekvensen er et ufravigeligt krav: hver konklusion skal komme med en kilde, du kan slå op og efterprøve.
Tommelfingerreglen
Brug aldrig et AI-værktøj til klientdata, som du ikke ville lade en ekstern oversætter eller et kopibureau håndtere: uden aftale, uden kontrol med hvor materialet er, og uden at vide hvad der sker med det bagefter.
Hvor det går galt i praksis
De reelle problemer opstår sjældent, fordi nogen har tænkt sig godt om og valgt forkert. De opstår, fordi ingen har tænkt sig om:
- Klientdata i en privat chatbot-konto. En medarbejder indsætter et brev eller et bilag i en gratis chatbot for at "få et hurtigt resumé". Ingen databehandleraftale, ukendt behandlingssted, og hos flere tjenester kan indholdet indgå i træning.
- Ukontrollerede citater. Et udkast med paragraffer og domshenvisninger, der ser overbevisende ud — og aldrig bliver slået efter.
- Skygge-AI. Kontoret har ingen politik, så hver medarbejder finder sine egne værktøjer. Risikoen ligger ikke i det værktøj, ledelsen valgte, men i de ti, den ikke kender.
Tjeklisten, før kontoret slipper AI løs
Seks spørgsmål til enhver leverandør. Svarene bør stå i aftalen — ikke i en salgspræsentation:
- i.Er der en databehandleraftale?Og dækker den præcis den behandling, værktøjet faktisk udfører?
- ii.Hvor behandles data?Afklar hele leverandørkæden og eventuel fjernadgang fra lande uden for EU/EØS.
- iii.Trænes der på jeres data?Svaret skal være nej, skriftligt.
- iv.Anonymiseres personoplysninger?Maskeres navne, CPR-numre og adresser, før noget sendes til en ekstern AI-model?
- v.Kan hvert svar efterprøves?Kildehenvisning til den konkrete akt, paragraf eller dom — ikke bare et velformuleret svar.
- vi.Hvad sker der ved ophør?Sletning af sagens data, dokumenteret.
Sådan har vi bygget Vivian til de regler
Vivian er bygget til danske procesadvokater. Databehandleraftalen beskriver, hvordan klientdata behandles: PDF- og billeddokumenter sendes i oprindelig form til tekstgenkendelse hos Mistral AI. Derefter maskeres genkendte direkte identifikatorer før AI-analyse hos Azure OpenAI. Maskeringen fjerner ikke alle personoplysninger; fri tekst og oplysninger, der ikke genkendes, kan stadig identificere en person. Gennemgå derfor behandlingen og aftalegrundlaget, før I bruger egne klientdokumenter. Vivian viser kildehenvisninger, så advokaten kan kontrollere svarene. Læs mere om hvordan det virker.
Ofte stillede spørgsmål
Må advokater bruge ChatGPT?expand_more
Vurdér den konkrete tjeneste og anvendelse, før du deler klientoplysninger. Afklar tavshedspligt, aftalegrundlag, behandlingssted, adgang og brug af oplysningerne. EU-hosting og maskering er ikke i sig selv tilstrækkeligt.
Kræver GDPR en databehandleraftale for AI-værktøjer?expand_more
Ja — behandler leverandøren personoplysninger på kontorets vegne, kræver GDPR artikel 28 en skriftlig databehandleraftale. Det gælder AI-værktøjer på linje med alle andre databehandlere.
Hvem har ansvaret, hvis AI laver en fejl?expand_more
Advokaten. Arbejdsproduktet er advokatens, og god advokatskik kræver kontrol af det, der afleveres. Derfor er efterprøvelige kildehenvisninger det vigtigste enkeltkrav til et juridisk AI-værktøj.