Flemming Hansen, Rosenholmvej 14, 8543 Hornslet
                                          Hornslet, den 15. januar 2025
Til Petersen Byg ApS, att. Jens Petersen

REKLAMATION OVER MANGLER + TILBAGEHOLDELSE AF BETALING

Jeg reklamerer hermed over en lang række mangler ved jeres arbejde, som
blev afleveret 29.11.2024 (14 dage forsinket). Indtil manglerne er
udbedret, tilbageholder jeg al resterende betaling, jf. AB18.

Mangler (uddybet i vedlagte mangelliste):
1. Kondens og begyndende skimmel på tagspær (alvorligt).
2. 3 revnede tagsten.
3. Dårlige/utætte fuger på badeværelse.
4. Forkert fald mod gulvafløb - vand bliver stående.
5. Maling mangler/ujævn i værelse.
6. Vinduer trækker (kulde).

Jeg bestrider desuden de to ekstraregninger (tagsten 18.500, fliser 9.200).
Jeg har ikke skriftligt godkendt nogen ekstraarbejder.

Flemming Hansen
